Superwood home
SuperimprægneringProduktoversigtFind forhandler

I Farsø har en pensioneret tømrer- og snedkermester tegnet og bygget sig et moderne og bæredygtigt træhus.

Da Knud Dalsgaard besluttede sig for at sælge sin snedkervirksomhed i Vesterbølle, medførte salget at han og hans kone skulle finde sig en ny bolig. I stedet for gøre som folk gør flest, ville Knud Dalsgaard selv tegne og bygge sig et træhus, som prikken over i'et efter et travlt og langt arbejdsliv. Det blev til et iøjnefaldende rødt træhus, der oser af kvalitet med sans for detaljen.

Knud Dalsgård og hans kone, besluttede sig at bryde med holdningen til en traditionel otiumbolig efterhånden som huset tog form på tegnebrættet. De ville have et moderne og bæredygtigt hus, som skulle være behageligt og nemt at leve i.

"At realisere sit drømmehus i vores alder, behøver ikke stå i modsætning til en ung families behov", siger Knud Dalsgaard. "En bolig der er udformet så den fungerer nemt og praktisk og som samtidig danner lyse og rare rammer for livet, er en bolig der giver livskvalitet, uanset om man er ung eller gammel."

Med fremsynethed og omtanke begyndte huset at tage form på Knud Dalsgaards tegnebræt.

Som erfaren håndværker inddrog han alle kunstens regler samtidig med at han satte sig grundigt ind i miljøkrav og bæredygtighed. Med sin forkærlighed for gode og holdbare materialer valgte Knud Dalsgaard SUPERWOOD™ som facadebeklædning til sit drømmehus. Han fortæller, at han er svært tilfreds med sit valg, da SUPERWOOD er miljøvenligt gennemimprægneret nordisk grantræ, der samtidig er let at sætte op og overfladebehandle, fordi træet er tørt sammenlignet med
almindelig trykimprægneret træ.

Man fornemmer hurtigt at alt er gennemtænkt og at der er kræset om detaljerne. I et rum ved siden af bryggerset har Knud Dalsgaard fået samlet alle tekniske installationer. Rummet, som nærmest ligner en moderne kommandocentral i en science fiction film, styrer de avancerede energibesparende installationer, og har minimeret udgifter til varmeforbruget.

Fra det store og lyse køkkenalrum, som ligger centralt placeret i huset, er der adgang til værelser på begge sider. Rummets placering fungerer således naturligt som husets sociale midtpunkt, men har også sparet familien for unødvendige kvadratmeter til gangareal.

Efter en vinter med masser af sne, fandt Knud Dalsgaard på at udvide sin carport med en en flot buet overdækning, der rækker hen til huset. Ud over pladsen til bilen, er der nu overdækkede hyggekroge og mulighed tørring af vasketøjet i ly for regn- og snevejr.

Nu hvor huset er færdigt og haven anlagt, er der blevet god tid til nyde huset og hygge om venner og familie. Spørgsmålet er dog om Knud Dalsgaard med sin skabertrang ikke allerede er i gang med at planlægge et nyt projekt til huset.

I det lyse køkken alrum er der højt til loftet
Gennemførte detaljer her i badeværelset